26. April 2011
Thisted
Bryghus har det med at sende højtidsbryg på markedet i massevis. 8 forskellige
juleøl er det blevet til og nu er påskebryggen ved at være godt med – 6
forskellige indtil videre. Det er som om de vil omkring alle forskellige typer
at påskeøl. ”Jul i Underhuset” var en lidt sødlig bockøl på 7,6%. – ”Jul i
Overhuset” en krydret påskeale på 7,8% og deres ”Påskestenøl” var naturligvis
brygget på deres berømte lavasten. Derudover har der været ”Påskebryg” fra 1982
og den nyere ”Påskeale” på 8,5%. Og så aftenen øl – ”Påskeæg”
”Påskeæg”
er den første økologiske øl i Danmark - fra 1999. Nu er den blevet lanceret i
en 50cl flaske. Brygget med økologiske malte og humler fra Sydtyskland (
muligvis Hallertau ) er det en undergæret guldøl på 5,8%.
Den
er smukt gylden med et væld af livlige bobler ( tilsat ekstra kuldioxid ). Den
toppes af en fin hvid skumkrone. Duften er præget af lys malt og lidt våd halm.
Frisk og livlig i munden. Smagen er sløret lidt af boblerne, men jeg fornemmer
lidt citrus og græs, der ender i en ren kraftig bitterhed.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar