19. August 2013
Forleden
blev min mor 89 år og det blev fejret på Papegøjehaven i Aalborg hvor de har en
spændende lørdagsbuffet. Det er blevet en tradition, hvilket man sikkert kan se
ved at gå tilbage til tidligere års ølbeskrivelser. Ikke at der er nogle
beskrivelser af øloplevelser i restauranten, hvor deres opfattelse af specialøl
er ”Carl’s Special” ( det ligger jo i navnet ). Det er andre øl, der har
påkaldt sig opmærksomhed, når jeg kom hjem. I lørdag blev det til en ”St.
Andrews Ale” fra skotske Belhaven. Hertil aften åbnede jeg en ”Salvator” og så
forstår man jo ikke, hvorfor man altid skal eksperimentere med så mange andre
øl. Det er simpelthen altid en god øl.
men
søndag ville jeg smage en ”Kælderbryg” fra Bryggerigaarden. Den gamle
betegnelse ”Kellerbier” dækker ikke over en fastlagt øltype, men derimod en speciel
lagermetode. Øllet ligger på åbne fade og lukkes først til slut med en zwickl. Øllet
er ufiltreret og fremstår sløret.
Bryggeriegaardens
”Kælderbryg” beskrives som ravfarvet – og godt nok har jeg også set rav, der
har denne bleggule farve, men det er ikke det begreb jeg normalt vil bruge. –
Men tisgul lyder jo ikke så flaterende.
Med
sin bleggule farve minder ”Kælderbryg” mest om en witbier. Den er sløret med
hvidt skum. Det skal nok forstille af være en pilsner, der ligger til grund for
denne øl. Der er en duft af korn og halm med blomsternoter, der igen lægger sig
efter witbier. God karbonering. Smag er svag med antydning af blomst og en let
humle i eftersmagen. ”En uklar affære” lyder undertitlen, og det er lidt uklart
hvad denne øl er. Den vinder dog lidt sammen med maden – den er let at drikke,
men sætter sig ikke varige spor.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar