15. August 2013
I
dag har jeg fortsat min oprydning i gamle øl-ting, der bare stod og samlede
støv. Jeg har i mit redskabsskur flere hylder med ølflasker i mange lag, som
jeg aldrig kigger på, og jeg skal passe på at samlermanien ikke tager overhånd.
Da jeg alligevel skulle rydde op i skuret røg flaskerne også. Der har ikke
været nogen speciel baggrund for valget af gemte flasker. Det har mest været
sjældne øl eller øl jeg har taget med fra udlandet. Og jeg har jo taget
billeder af alle de øl jeg har drukket – i hvert fald siden jeg startede
bloggen – så jeg har kun gemt nogle få specielle.
Men
jeg tog lige nogle billeder af forskellige flasketyper, for at kunne
dokumentere den store variation der er. Jeg er en af dem der ikke foretrækker
øl på dåse, simpelthen fordi jeg nyder den store mangfoldighed der er med form
og farve på de mange flasker. Her er billeder af de forskellige ”små flasker”
jeg fandt.
For
pantpengene kunne jeg købe nogle nye øl ( der var mange øl, der ikke gav pant,
da de er købr i udlandet ) bla ”Hobgoblin” som jeg kan se jeg ikke før har
omtalt.
Wychwood Brewery ligger i Oxfordshire – i byen Witney.
Byen
er kendt for sine tre B’er – bread, blankets and beer. Der har været brygget øl
i byen i århundreder. Det første nævneværdige bryggeri i byen stammer fra 1841,
hvor John William Clinch åbnede et bryggeri tæt ved det sted hvor Wychwood Brewery
ligger i dag. Han ejede samtidig 14 pubber i byen, så der er blevet drukket tæt
i den lille by. Clinch Brewery vandt mange priser men måtte lukke i 1961.
I
1983 købte Paddy Glenny bryggeriet og døbte det ”Eagle Brewery” ( senere ”Glenny
Brewery” ) To år senere stødte Chris Moss til og i 1990 fik bryggeriet navnet ”Wychwood
Brewery”. Wychwood er den gamle urskov, der ligger tæt op at Witney. Skoven
blev først omtalt i The Domesday Book fra 1086 og der knytter sig mange
historier om mystiske ( og mytiske ) væsener fra skoven. Flere af Wychwoods øl
er opkaldt efter disse fortællinger.
En”
Hobgoblin” er en større udgave af en ”Goblin”. De kan vel nærmest oversættes
som nisser, og ligesom disse kan Hobgoblins godt blive ondskabfulde og
drillesyge, selvom de af natur er hjælpsomme og venlige. Kønne er de ikke.
I
1988 blev bryggeriet bedt om at brygge en bryllupsøl til et celebert bryllup og
dertil lavede Chris Moss denne nu legendariske øl. I 1996 kom den første gang
på flaske, og den tiltrak sig hurtigt opmærksomhed - især pga af etiketten, hvis fantasy-udtryk
appellerede til ungdommen.
Det
er en mørk, rødlig ale på 5,2%. Duften er sødlig med flødekaramel. kiks og en frisk
note af frugt/bær. Umiddelbar let i munden, men efterhånden liver den op og
afslutter prikkende. Smagen er sødlig med karamel, nødder og maltbolcher. Der
er en svag bitterhed i eftersmagen, men ellers er det ikke humlen ( Fuggles
& Styrian ) der bærer igennem. ( den hedder jo heller ikke HOPgoblin )
Det
er en glimrende engelsk ale.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar