Tid til en øl - Kirner Weizen

3. August 2013

Den sidste dag ved Mosel tog vi det stille og roligt. Eneste punkt på dagsordenen var at besøge Burg Cochem, så vi behøvede ikke tage tidligt af sted, men kunne nyde morgensolen ved teltet. Alle dage var temperaturen nået et godt stykke over 30 grader - og denne lørdag endte vi på 36 grader - så det var bedst at tage solbad først på dagen.

Vi kunne ikke finde en bilrute til borgen, og endte med at køre rundt i stejle, ensrettede gader i Oberdorf, mens folk rystede på hovedet. Det viste sig at man skal gå hele vejen fra byen. Det var jo ikke til at vide. En dame forbarmede sig over os og ledte os på rette vej, og vi fandt et sted at parkere. Men det er altså ikke meningen man skal køre.

Det er en meget fin rundvisning med maget spændende detaljer. For en ølentusiast er det smarteste nok, at døren fra Jægerstuen ( hvor man i gamle dage kunne få øl og vin i store mængder ) var forsynet med slisker, så uanset hvor på døren man satte nøglen, ville den glide ned i nøglehullet. Smart.

Derudover var der skjulte døre og falske døre og meget andet sjovt.

 

Lige under borgen – på vej tilbage til bilen – lå en lille biergarten, hvor de reklamerede med Kirner øl. Der tog vi en velfortjent pause i varmen. Min kone fik en jordbærdrink ( Hun er begyndt at smage på de sødere eksemplarer af spirituøse drikke ( har endda købt et par flasker Auslese med hjem)), og jeg bestilte en forfriskende ”Weizen”.

Kirner Privatbrauerei Ph. & C.  Andres stammer fra 1798 og ligger i Kirn – en lille by i Rheinland-Pfalz. Det er samme familie, der stadig styrer bryggeriet og de er med i gruppen ”Die Freien Brauer”. Denne sammenslutning består af 40 privatbryggerier i Tyskland og Østrig.

Det var Jakob Andres der begyndte at brygge til sit værtshus i Kirn. Det var på den tid meget almindeligt at man selv bryggede, men inden længe begyndte han også at brygge til andre. Men det var Philip og Carl Andres, der i 1862 erhvervede den fyrstelige vinkælder, og lagde navn til det nuværende bryggeri. Det er våbenskjoldet fra fyrstenfamilien Salm-Kyrburg der pryder glasset i dag.

Deres ”Weisen” er en nyere øl, der i 2005 vandt guld ved en tysk kåring. Det er en uklar, orange øl på 5,5%. Dejlige noter fra gæren af nelliker og en anelse banan. Den er frisk i sommervarmen, men ikke på en let og vandig måde. Den har en vældig god fylde. Kraftig smag med typiske weissbiernoter der understreger indtrykkene fra aromaen.

Karakter 4

  Vi kørte ned til Mosel igen og parkerede på vores ”sædvanlige” sted på den modsatte side af floden, hvor man let kunne finde parkering ned ved flodbredden.

 

Til en sen frokost valgte vi Flammkuchen. Det er den tyske udgave af pizza. Ikke med tomatsovs og oregano, men i stedet med creme fraice. Vi fik kantareller på. Det smage vældig godt, men minder slet ikke om pizza.

Til aften spiste vi i Alken, hvor man kunne nyde en Erdinger Urweisse for en gangs skyld. Og det er noget bedre end den ordinære – synes jeg.

 

 

Lang tur hjem men kun med en times køkørsel omkring Rendsburg, hvor de er ved at lave en tunnel under Kielerkanalen. Vi havde undervejs i Berleburg også indkøbt tyske øl, så ved grænsen blev det bare til et udvalg af gode kendte ting – først og fremmest Einbecker Urbock og Salvator. Samt et smagesæt med sekst forskellige øl fra Stötebecker. Her er et billede af de øl jeg ikke tidligere har smagt.