13. August 2013
Boston
Beer Company er USAs største
mikrobryggeri – eller håndværksbryggeri ( craftbrewery ) som de ynder at kalde
sig. 290 millioner liter øl om året får de produceret. Det næststørste er
Sierra Nevada, der kun får brygget en tredjedel. Til sammenligning brygger
Carlsberg 430 millioner liter.
Men
Boston brygger altså temmelig meget øl og personligt synes jeg godt om deres
flagskib – Samuel Adams Boston Lager.
Jeg
har tidligere fortalt om Samuel Adam, der bla var medunderskriver at
Uafhængighedserklæringen og en af hovedmændene bag The Boston Teaparty. Han var
brygger og derfor er det meget naturligt at Jim Koch fra Boston Beer Company
opkaldt sin ølserie efter ham.
”Latitude
48 IPA” er bryggeriets India Pale Ale med humle, der er dyrket på 48.
breddegrad. Det er Hallertau Mittelfrüh, East Kent Goldings, Zeus, Simcoe og Athernum
og - som noget nyt i 2013 udgaven – Mosaic. Det er en flot ravfarvet, klar øl med
hurtige bobler. Cremet hvidt skum der sætter sig på glassets sider. Dejlig duft
af ”mørk” humle. Gamle jordede fyrrenåle ( pine ) og som modsvar lidt eksotiske,
sødlige humlenoter. God fylde der ender i en snerpende fornemmelse. Kortvarig
sødme efterfulgt af humle. Især pine og lemon. Bitterheden virker ikke så
påtrængende, hvilket jo er et plus i min bog, men jeg ser at den alligevel når
60 IBU. Alkoholprocenten er 6,0%.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar