Tid til en øl - Santorini Red Donkey

25. August 2013

I dag havde vi frokost i madklubben. Efter lidt besvær med trafikken i Limfjordstunnellen, hvor vi holdt i kø, kunne vi sætte os til bords i haven og nyde det gode vejr. Pulled pork og coleslaw – så kunne vi lave nogle lækre burgere. På bordet stod der også ”Kælderbryg” fra Bryggerigaarden, ”Edelweiss Dunkel Weissbier” og Gösser Märzen – alle øl, der tidligere er omtalt her på bloggen. Da vi var blevet mætte og inden kaffen kom på bordet, fandt værten et par øl frem fra den afholdte ferietur til vulkanøen Santorini i Grækenland.

 

Grækenland er langsomt begyndt at komme med på ideen og frisk, godt øl fra mikrobryggerier. Og min ven pointerede at det er et mikrobryggeri. En græsk oenolog ( noget med vin ), en serbisk brygger, en engelsk ølentusiast og en amerikaner ( uden videre betegnelse ( måske ham med pengene )) besluttede i 2011 at etablere et lille bryggeri på den lille ø. Santorini Brewing Company. De brygger tre slags ales – ”Yellow Donkey” ( pale ale ) – ”Red Donkey” ( red ale ) og ”Crazy Donkey” ( IPA ). Under teksten på alle er ”Hip hoppy kick-ass ales”. Der er åbent mellem 10 og 17, og man kan altid få en rundvisning i bryggeriet. Min kammerat havde en god lang snak med bryggeren indtil en flok russere dukkede op, for at bælle en masse øl i sig.

 

”Red Donkey” er en american red ale på 5,5%. Og det er jo nok fra æslet at ”Kick-ass” mottoet stammer. der er brugt Styrian og Aurora fra Slovenien, Citra fra Oregon og Nelson Sauvin fra New Zealand til denne øl.

Det er en rød/orange uklar øl – et andet slogan er ”unfiltered and fresh” ( ingen af delene er man ikke vant til på Santorini ). En frisk humlearoma med fyr, eksotisk frugt og en snert af grape. Den er frisk med et godt spark. Smagen er mest domineret af fyr, og man behøver nok ikke få alt bundfaldet med. Det giver en mere sur smag. En glimrende ale og frem for alt et godt tiltag i et land, der ellers ikke er så kendt for deres øl.

Karakter 3+

 

Jeg har ikke fulgt så godt med på ølnyhedsfronten her i sommer, og indtil i går var det gået min næse forbi, at Kvickly igen i år har et ”Ølfestivalg”, hvor 10 øl konkurrere om at blive en fast bestanddel af sortimentet. Afstemningen afsluttes 1. september, og det betyder at jeg ikke kan nå at smage alle øllene inden – i hvert fald ikke hvis jeg skal give mig god tid til det. Og der skal jo helst være god tid til en øl.

Så jeg har besluttet – selvom det er lidt kikset – at smage og anmelde disse 10 øl i de kommende hverdage. Så er det op til I andre, at skynde jer at smage øllene selv, hvis I vil stemme til valget. Så tager jeg den lidt med ro.