Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 12. november 2008

Tid til en øl - Shepherd Neame Christmas Ale

12. November 2008
I udlandet er der selvfølgelig også sæsomøl, som knytter sig til bestemte højtider, men ofte er betegnelsen lidt friere end f.eks ”juleøl”. Det kan være ”Celebration Ale” eller ”Winter Warmer”, der er en betegnelse, der benyttes meget i England. Så kan øllet sælges i længere tid. Men der er da undtagelser og en af dem er Shepherd Neame’s ”Christmas Ale”. Jeg skrev om deres flagskib ”Bishop’s Finger” i August.
Bryggeriet ligger i Kent og er fra 1698. Det er Englands ældste bryggeri.

Som de andre øl fra Shepherd Neame kommer denne også i en klar flaske. Jeg har fundet den hos Salling  i Aalborg. Det er en rødgylden øl, der har en hvid skumtop, der hurtigt forsvinder. Duften er lidt skarp, frugtagtig med noter af lime, formodentlig fra humlen. Mundfølelsen er frisk, og smagen er i begyndelsen en anelse parfumeret, men det går over i en mere karamelmaltet og sød smag. I eftersmagen trænger humlen sig på med fin bitterhed og noter af citrus. Eftersmagen har også et lidt metallisk præg. Det er en strong ale med en alkoholprocent på 7,0%.
Karakter 4

En god og smagfuld øl – om det er specielt en juleøl, ved jeg ikke., men det er jo et begreb, der er lidt svært at definere. Den er mere maltet end de andre øl fra samme bryggeri. Der er mange bryggerier der tilsætter julekrydderier som kanel, appelsin og nelliker, men det lader ikke til at være tilfældet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar