Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 19. november 2008

Tid til en øl - Murphy's Red / Børglum Jul

19. November 2008
Vi har på musikskolen haft koncerter ca. en gang om måneden, men har de sidste par år haft ønske om at supplere med andre typer koncerter. Vores matineer har være af klassisk tilsnit, og det har været svært at tiltrække de rytmiske musikere. Vi har derfor haft lyst til at lave cafekoncerter, hvor det var muligt at købe the og kaffe og måske en øl eller sodavand. Og hvor stemningen er lidt lettere end til traditionelle koncerter. I år er det lykkedes. En af lærerne har gode kontakter til ”Huset i Hasserisgade”, der velvilligt har stillet deres lokale/cafe til rådighed. Og i aften var der så koncert med et stort program. Heldigvis lader det til at eleverne også synes, det er en god ide.
Jeg var lige et smut forbi efter arbejdet, og det virkede fint. Lyden var god, og der var mange tilhørere – de fleste skulle måske nok spille selv, men stemningen var fin. Jeg tror, det bliver en del af Musikskolens fremtidige koncerttilbud.

På Huset kunne man også købe en øl, og jeg så de havde ”Murphy’s Irish Red” – en øl, jeg tidligere havde ledt efter til en ølsmagning, men ikke fundet. Nu havde jeg chancen for at smage den.
Skummet fyldte hele glasset, men efterhånden dukkede øllet frem. Det har en gylden farve – jeg vil bestemt ikke kalde den rød. Jeg må desværre sige, at jeg bestemt ikke bryder mig om duften. Den er sur, lidt som gammel karklud eller måske det der er værre. Fornemmelsen i munden er blød og smagen er let og en smule ligegyldig. Eftersmagen er igen noget sur, men måske er jeg stadig påvirket at det første indtryk. Det er ikke en øl, jeg vil vende tilbage til.
Karakter 1

Men forleden var jeg jo til juleølsmagning, så lad mig fortælle lidt om ”Søgaards Børglum Kloster Jul”. På etiketten står der Børglum Kloster, men oppe på flaskehalsen står der Børglum Jul. Så måske er det en julevariant af deres Børglum Kloster. Det er svært at få oplysninger om denne øl, da den ikke er nævnt på deres hjemmeside, og selvom han, der holdt oplægget, havde kontaktet Søgaard, var det ikke meget, han havde fået med sig. - ”Der er tilsat appelsin og anis”
Det er en mørk gylden øl ( næsten alle øllene til julesmagningen havde samme farve ) på 7,6%. Der er næsten intet skum. Duften er præget af appelsin. Som så mange af Søgaards øl har den en let mundfornemmelse, der nogle gange kan virke lidt vandet.Der en en fin smagsnote af appelsin og til sidst kan man godt ane en smule anis. Eftersmagen er kort , men med en fin mild bitterhed.
Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar