8. November 2008
Er lige kommet hjem fra biografen i Hjallerup, hvor vi har været inde at se se Arn II. Det er en fin lille biograf, hvor billetprisen ligger på 50 kr, så det er da pænt billigt. Hele familien har med stor interesse læst bøgerne om Arn, og selvom mange detaljer er udeladt virker filmen godt. Det er en meget visuel film med fantastiske billeder. Der er gjort mest ud af kærlighedshistorien mellem Arn og Cecilia.
Er lige kommet hjem fra biografen i Hjallerup, hvor vi har været inde at se se Arn II. Det er en fin lille biograf, hvor billetprisen ligger på 50 kr, så det er da pænt billigt. Hele familien har med stor interesse læst bøgerne om Arn, og selvom mange detaljer er udeladt virker filmen godt. Det er en meget visuel film med fantastiske billeder. Der er gjort mest ud af kærlighedshistorien mellem Arn og Cecilia.
Noget af det der er facinerende ved bøgerne, er den måde Guillou blander fiktion med historiske begivenheder. Både i Palæstina og Sverige. Mange af personerne og begivenhederne er historisk korrekte, og så er vores hovedpersoner digtet ind. Det giver mulighed for at give en plausibel forklaring på nogle af de gåder, der har undret historikere gennem tiderne.
”Hvorfor lod Saladin de kristne forlade Jerusalem uden at massakrere dem?” – ”Hvordan var det muligt for svenskerne (Folkungerne ) at slå den danske hær, der var regnet for Nordens stærkeste?”.
Det er selvfølgelig på grund af Arn. Det er lige før, man accepterer det som et historisk fakta, men det er det altså ikke.
Der er mange dramatiske scener, der sætter sig i hukommelsen, og så er der jo en uforglemmelig scene i denne sammenhæng. Harald Øysteinsson rider gennem ørkenen med den kristne hær og lider under den stegende sol. For at tænke på noget andet, siger han – nærmest som et mantra – disse bevingede ord: ”Øl, øl ,øl……”.
Bedre kan det vist ikke siges.
Og med denne subtile overledning, når vi frem til dagens øl. Jeg er jo så småt begyndt på juleøllene, selvom der nok kommer visse afbræk i dem.
GourmetBryggeriet GB er mester for årets første juleøl – ”Jingle ale”. Det er en øl, det signalerer jul med store bogstaver.
Den er brygget som en engelsk strong ale på 7,3%. Man har benyttet belgisk aromamalt ( hvad det så er ? ) og tysk munchenermalt. Der er brugt 2 slags sukker efter engelsk model for at give en udpræget sødme. Det kan også godt gå til jul ( ligesom engelske Christmas Carols, der også kan virke lidt for søde ( vamle ), når det ikke er jul. )
Det er en rødgylden øl med lidt gulligt skum. Duften er præget af sød malt, krydderier og honning. Mundfornemmelsen er nærmest doven og blød, men smagen er fin krydret. Der er brugt muskatnød, kanel og honning, og jeg synes også, der er en lille snert af fyr i eftersmagen. Den er ellers lang og sød . Humlen trænger sig bestemt ikke frem.
Karakter 4
GourmetBryggeriet står også for en ”Frosty” som jeg smagte for 2 år siden og ikke har set siden. Den har de forhåbentlig opgivet. Det var lidt som af slikke på en kold rude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar