Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 29. november 2008

Tid til en øl - Menabrea Christmas Beer

29. November 2008
I dag har været en rigtig hyggedag. Begge pigerne har været hjemme og først øvede de til julekoncerten på tirsdag. Jeg skulle egentlig have spillet med dem. – 3 engelske carols for sang, fagot og guitar, men det viste sig at jeg skulle spille koncert selv et andet sted ( lidt rod i datoer ), så min kone må spille guitarstemmen på klaver. Og de skulle også øve lidt korstemmer til nogle af de andre numre. Derefter lavede de adventskranse og juledekorationer, men jeg hyggede lidt med lyskæder og pyntede en lille smule op til jul. Imens hørte vi god julemusik.

Til aften fik vi gode venner på besøg – som endda selv havde øl med, så vi fik smagt en del. Menuen var flæskesteg fra grillen med rodfrugter og champignonsauce og til dessert lidt frugtsalat.
Aftenen første øl var en italiensk juleøl fra bryggeriet ”Menabrea”. Jeg havde fundet den i ”Vingaven” i Vodskov – en specialforretning med vin, men de har også en udvalg af øl – især fra Nordjylland. ( og så altså en fra Italien )
Bryggeriet ligger i Pimonte i byen Biella, og er især kendt for deres pilsnerøl, der har vundet flere internationale priser. De brygger undergæret øl og deres juleøl er en slags wienerøl. Den skulle efter sigende være brygget specielt til det danske marked.
Der er en mørk mahognifarvet øl på 5,2%. Skummer er tykt og fyldigt og føles blødt. Duften minder utroligt meget om en dansk hvidtøl – sød og maltet. Det er ikke lige min absolutte favorit. Heldigvis smager den ikke sådan, selvom der stadig er tale om en sød maltet øl. Den føles frisk i munden og man fornemmer en moderat bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3

Aftenens andre øl var Nibe Rudolf -  Næsgaarden Jul – Haandbryggeriet Julegjøl og Nørrebro North Bridge Extreme, men dem må jeg fortælle om senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar