13. November 2008
I dag fik jeg ryddet op i nogle gamle skuffer og kasser. Med den teknologiske udvikling er det utroligt så hurtigt tingene bliver forældede. Der var en gammel kasse med fotoudstyr - et spejlrefleks kamera med ekstra zoom-objektiv og et par andre kameraer, der for 20 år siden var nye og smarte. Der var også en Walkman , og endda en Discman. Ingen af disse ting vil blive brugt igen. Selv CD afspillere er ved at være umoderne, i hvert fald blandt unge mennesker, så der er ingen, der gider arve det.
I dag fik jeg ryddet op i nogle gamle skuffer og kasser. Med den teknologiske udvikling er det utroligt så hurtigt tingene bliver forældede. Der var en gammel kasse med fotoudstyr - et spejlrefleks kamera med ekstra zoom-objektiv og et par andre kameraer, der for 20 år siden var nye og smarte. Der var også en Walkman , og endda en Discman. Ingen af disse ting vil blive brugt igen. Selv CD afspillere er ved at være umoderne, i hvert fald blandt unge mennesker, så der er ingen, der gider arve det.
En af skufferne var fyldt med gamle videofilm, som vi nok har tænkt vores børnebørn ( engang om laaang tid ) kunne få glæde af. Men videoer er også på retur. Vores egen maskine virker knap nok mere, og vi vil da ikke investere i en ny.
Alle disse forældede ting er blevet opfundet i min levetid og har været teknologiske landvindinger. Kassettebåndoptageren var det allernyeste, da jeg blev konfirmeret. Videomaskinen kom, da jeg var midt i tyverne. Vi har aldrig været med på nyeste mode. Når vi anskaffer noget, er det allerede ved at være yt.
Og på en måde er det lidt ærgerligt, at det går så hurtigt ( og dyrt er det også ). Vi har et utal af LP-plader, vi ikke kan høre mere, videobånd ingen gider se. Vi har i mange tilfælde dobbeltinvesteret i det bedste musik og de bedste film, og det skulle ikke undre mig, om der kommer endnu nyere og bedre systemer, så vi på et tidspunkt må købe en tredje udgave.
Men så er der jo noget at ønske sig til jul. Og man ser jo gerne, vi køber stort ind, så der skal hele tiden være nye spillemaskiner og fladskærme med nye formater og en masse andre ting, vi absolut ikke kan leve foruden. Så der skal produceres noget – der er travlt overalt.
Det er der selvfølgelig også i Julemandens værksted. Der bliver der i denne tid arbejdet på højtryk. Og så har Julemanden jo brug for noget at styrke sig på. En god øl til at holde humøret oppe. Jeg var så heldig sidste år at få fat på en sending fra Julemandens private øllager. Med alt det andet, de skal nå på Nordpolen er der selvfølgelig ikke tid til selv at brygge, så Julemanden har indgået en licensaftale med det amerikanske bryggeri Rogue. De brygger så – formodentlig efter Julemandens egen opskrift – øl til hele Julemandens værksted. Ved et tilfælde - eller godt handelstalent – havnede en kasse dog hos Ølkonsortiet i Aalborg.
Og hvordan er denne øl så?. Det er selvfølgelig ikke en sød og afslappende mørk øl, så ville Julemanden jo overhovedet ikke få noget fra hånden. Nej, det er en ”American Red Ale” med en del humlebitterhed ( IBU 44 ), så man får masser af energi.
Der er brugt Harrington-, Klages- og Münchermalt, samt Hugh Baird, Carastan og Crystalmalt. Derudover er den gæret med Pacman-gær. Humletyperne er Centennial og Chinook.
Rogue er ikke bange for at røbe deres opskrift, for udover det nævnte, er der også brugt den mystiske Rudolph-humle ( sikkert Julemandens egen avl ).
Det er en rødgylden uklar øl med lyst skum. Duften er frisk og præget af humle. Den føles frisk og let i munden og smagen er ligeledes frisk og præget at citrus fra humlen. Der er en pænt lang eftersmag med en behagelig og tydelig bitterhed.
Karakter 3+
Det er en udmærket øl, men ikke en smag jeg personligt forbinder med jul overhovedet. Det er sikkert med vilje, da Julemanden på nuværende tidspunkt ikke gider blive mindet mere om jul.
Det kan jo godt blive for meget i længden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar