Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 24. november 2008

Tid til en øl - Gourmet Julebryg

24. November 2008
I dag er det præcis en måned til jul, men jeg har jo været i gang med juleøllene længe. De tidligere år er det først for alvor startet d. 1. Dec. men der er jo mange øl, der skal smages.
Dagen startede med en tur til dyrlægen. Den gamle kat har været så mærkelig sløv og pirrelig, men min datter fandt i går ud af, at den havde et sår. Det viste sig at været i slemt bid i struben, der var gået betændelse i, men katten blev bedøvet, og såret blev renset, og nu er den frisk igen. Derefter skulle jeg en tur til tandlægen til eftersyn. Der var ikke noget i vejen – så det kostede ”kun” 280 kr.  Nå. det er nu nok godt nok, at der bliver holdt lidt øje med det.
I Aalborg var der ikke glat eller sne, men det var der her, da jeg kom hjem. I morgen skal jeg hente de nye vinterdæk, så jeg må trille ligeså stille afsted efter dem på mine sommerdæk.
Gourmetbryggeriet er tidligere blevet omtalt for deres glimrende ”Jingle Ale”, men de har også en anden øl – Gourmet Julebryg” - på markedet. Det er  ikke en øl, der findes nogen særlig beskrivelse af. Den er ikke nævnt på hjemmesiden, og det er en sludder for en sladder, der står på flasken.
En mørk brun øl med et rødligt skær. Duften er præget af lidt citrus, -  sikkert fra humlen, men også lidt karamel og mørk frugt. Fornemmelsen er  frisk og levende, og smagen er sødlig, som det ofte er hos juleøl. Der er karamel i smagen og jeg synes også, jeg fornemmer blomme og rosin.
Der er også tilsat julekrydderier, men jeg kan ikke sætte navn på mine smagoplevelser, dog er der lidt kanel i slutningen. Efersmagen har en god bitterhed, men er ellers stadig præget af sødme. Alt i alt en god aftenøl, der passer glimrende til julehygge. Alkoholprocent 7,3%
Karakter 4+


Ingen kommentarer:

Send en kommentar